Har I haft besøg af Arbejdstilsynet?
Så husk at tjekke Jeres e-Boks, hvor I kort efter besøget vil modtage afgørelsen fra Arbejdstilsynet. Det er afgørende, at I får oplysningerne hurtigt, så I kan handle i overensstemmelse hermed.
Hvis I modtager en afgørelse om påbud, skal I være opmærksomme på den angivne dato for tilbagemelding. Hvis I er uenig i afgørelsen, har I mulighed for at påklage den.
Vær dog MEGET opmærksom på dato for klagefrist. Det er vigtigt at overholde fristen, da det ikke er muligt at påklage afgørelsen, hvis fristen overskrides.
Er I medlem hos GLS-A står I ikke alene. Deres erfarne arbejdsmiljøkonsulenter kan hjælpe Jer med tilbagemelding til Arbejdstilsynet og sikre, at I har den nødvendige støtte og vejledning.
Om Arbejdstilsynets reaktioner
Hvad sker der efter et tilsynsbesøg? Hvis en virksomhed overtræder arbejdsmiljølovgivningen, kan Arbejdstilsynet efter et tilsyn fx reagere med et strakspåbud, påbud med frist, en påtale, en administrativ bøde eller en politianmeldelse.
På Arbejdstilsynets hjemmeside kan I læse mere om de forskellige reaktioner.
Læs mere på Arbejdstilsynets hjemmeside