Husk at fremlægge kønsopdelt lønstatistik for medarbejderne
Virksomheder med mindst 35 ansatte skal fremlægge en kønsopdelt lønstatistik for medarbejderne, hvis virksomheden har arbejdsfunktioner, hvor der er mindst 10 personer af hvert køn.
Krav til virksomheden
Virksomheder med mindst 35 ansatte er forpligtet til at fremlægge en kønsopdelt lønstatistik, som belyser kønsmæssige lønforskelle for arbejdsfunktioner med mindst 10 personer af hvert køn.
Virksomheden er forpligtet til at fremlægge statistikken for medarbejderne, men der er metodefrihed for, hvordan det skal gøres. Det kan ske i virksomhedens samarbejdsudvalg, på et medarbejdermøde, i et nyhedsbrev, på intranettet etc.
Statistikken skal udarbejdes og fremlægges inden udgangen af 2024 ud fra oplysningerne i lønstatistikken for året 2023.