Formland Spring 2026
Forårets Formland afholdes en uge tidligere end normalt – nemlig den 25.-27. januar 2026, så det er tid til at få tilmeldt sig som udstiller, og tid til at bestille entrébilletter, når du skal besøge messen.
Et tilbageblik
Tilbage i 2023 var der et ønske fra mange udstillere på Fagmessen i Odense om at prøve noget nyt. Mange pegede på Formland Spring som en oplagt mulighed.
Det var en tøvende opstart i 2024, hvor man skulle vænne sig til nye omgivelser, udstillingsdage og tidspunkt for afholdelse af messen. Bestyrelsen for Danske Havecentre og Formland så derfor frem til i år (2025), hvor der var forventninger til, at mange af de tidligere udstillere fra Fagmessen i OCC efter tøven sidste år, ville bakke op om Formland Garden Spring.
Det skete desværre ikke.
Tvært om.
Der var meget få udstillere, og slet ingen danske planteproducenter eller leverandører.
Denne udvikling har bestyrelsen for Danske Havecentre helt naturlig debatteret, fordi det peger i en forkert retning for branchen.
Bestyrelsen har også været i dialog med Messecenter Herning, for at se, hvilke muligheder, der er for at restarte Formland Garden.
Det er ikke en let opgave må alle erkende.
Det skyldes flere faktorer. Blandt andet, at danske planteproducenter er blevet færre og vælger at udstille i forbindelse med Handelspladsen i uge 13. Det er billigere og mere bekvemt.
Nogle leverandører vælger husmesser, og andre vælger en strategi, hvor det at deltage på messer ikke er present.
På disse baggrunde kan man overveje, om man skal satse på udenlandske udstillere, så besøgende på Formland Spring også kan blive præsenteret for planter ud over stueplanter på GASA’s så fremragende stand.
Eller er tiden løbet fra et ønske om at udstille på Formland Garden, hvis man tilhører havesegmentet?
Bestyrelsen for Danske Havecentre vil gerne have en tilkendegivelse fra tidligere udstillere (som forhåbentlig bliver kommende udstillere), om årsagen til, at man vælger Formland Spring fra. Hvad skal der til for at vælge Formland Spring til?
Man er velkommen til at kontakte formand Henrik Houmann eller næstformand Martin Holmriis.
Man er også mere end velkommen til at skrive eller ringe til mig på pb@danskehavecentre.dk og mobil 22305389.
Med håbet om at se flere udstillere på Formland Garden Spring i 2026, og en masse besøgende.
Per Boisen Andersen
Billetter kan gratis bestilles på www.formland.dk frem til den 27. januar – koden er: Danskehavecentre83
