Første forårsudgave af PLANTARIUM|GROEN-Direkt fik en fremragende start på den nye sæson

Den første forårsudgave af PLANTARIUM|GROEN-Direkt, som fandt sted den 7. og 8. februar, markerede en glimrende start på den nye haveplantesæson. Messens besøgende fra hele Europa var meget begejstrede for det fulde og direkte tilgængelige produktsortiment.

Messedirektør Linda Hoogendoorn–Veelenturf ser tilbage på denne forårsudgave med stor tilfredshed. “Et andet positivt aspekt ved messen, udover at markere starten på den nye sæson var muligheden for at give politisk information om sektoren,” siger Linda. Under deres messebesøg viste Liesje Schreinemacher, minister for udenrigshandel og udviklingssamarbejde, Jeannette Baljeu, stedfortræder for provinsen Zuid-Holland, og bestyrelsen for borgmester og rådmand i Alphen aan den Rijn kommune stor interesse for de udfordringer, som iværksættere støder på i den internationale handelsverden.

Udstillerne var begejstrede for at være på messen, hvor de præsenterede deres komplette produktsortiment, talte med eksisterende og potentielle kunder og registrerede ordrer. En stor del har allerede nu reserveret pladsen til efterårsudgaven af messen, som er planlagt til d. 23. og 24. august 2023.


Gæsternes favorit

Centralt placeret, blev de besøgende møde af de produkter, som var tilmeldt Visitors’ Favorite konkurrencen. Her kunne man tildele en grøn bold til den plante, som man synes bedst om. 

Den uomtvistelige vinder blev Rhododendron Hybrid ‘Grifie’ indsendt af Jules Block fra Lochristi (B). ‘Grifie’ har flotte store blade, knopper og blomster. De tofarvede blomster – hvide kronblade med røde/lyserøde takkede kanter – er helt exceptionelle i Rhododendron-serien.