Hvad er tilgængelighedsloven?
Formålet med loven er at sikre bedre brugervenlighed for personer med funktionsnedsættelser, såsom nedsat syn, hørelse, motorik eller kognitive evner.
Helt konkret gælder tilgængelighedsloven for:
- Offentlige organer og myndigheder.
- Private virksomheder, der driver webshops.
- Private virksomheder, der udbyder visse digitale tjenester (fx e-bøger, billetsystemer, infoskærme, selvbetjeningsterminaler, m.m.).
Hvad omfatter direktivet?
Tilgængelighedsdirektivet dækker disse produkter og tjenesteydelser:
- Computere, tablets og smartphones m.v. samt operativsystemer
- Betalingsterminaler fx i supermarkeder
- Pengeautomater
- Billetautomater fx ved køb af togbillet
- Selvbetjeningsautomater til check-in, fx i lufthavne
- Interaktive informationsskærme
- Routere, modemmer m.v., som bruges til at få adgang til fx internettet
- Tv-modtagerbokse m.v., som bruges til få adgang til fx tv og streamingtjenester
- E-bogslæsere
- Elektroniske kommunikationstjenester, fx tjenester, som giver adgang til internettet
- Websteder, online- og mobilapplikationer m.v. som giver adgang til fx streamingtjenester
- Rejseinformation via websteder, apps, elektroniske billetter, informationsskærme og interaktive terminaler
- Banktjenester, bl.a. kreditaftaler, investeringsservice, betalingskonti, betalingstjenester og elektroniske penge
- E-bøger og software
- E-handelstjenester til onlinesalg til forbrugere
- Alarmkommunikation til 1-1-2
Den europæiske tilgængelighedslov (EAA) træder i kraft i alle EU’s medlemslande fra d. 28. juni 2025. Du kan læse mere om tilgængelighedsloven hos Sikkerhedsstyrelsen og Retsinformation.
BONUS information
Det er ikke kun dine brugere, som kan drage nytte af bedre webtilgængelighed – Google belønner det også!
Uanset om din virksomhed er omfattet af tilgængelighedskravene eller ej, er det en rigtig god idé at leve op til kravene i tilgængelighedsloven.
Bedre brugervenlighed og indlæsningshastighed fører nemlig typisk til væsentlig længere besøgstider på dit website eller webshop og dermed også flere konverteringer. Altså noget, som både du og Google værdsætter.
Og når der er noget Google de værdsætter, så er belønningen højere placeringer i søgeresultaterne, når brugerne “Googler” efter dine produkter eller ydelser.
