Sådan holder du betalingerne kørende, når systemet går ned
Nationalbanken anbefaler, at betalingsmodtagere forbereder sig på krisescenarier, som for eksempel manglende internet og sikrer, at det er muligt at modtage betalinger, hvis det ser.
Dansk Erhverv har samlet et overblik over, hvordan du kan gøre dig klar til en offline-situation, og hvordan ansvaret fordeles, når betalinger gennemføres offline i din fysiske forretning.
Offline-transaktioner giver muligheder, men indebærer også risici og omkostninger. Derfor er det afgørende, at betalingsmodtagere ved præcis, hvordan man kommer i gang med offline-betalinger samt hvor ansvaret ligger, når en betaling gennemføres uden forbindelse til internettet og dermed resten af betalingssystemet.
Hvordan foretages offline-betalinger?
Offline-betalinger gennemføres i situationer, hvor betalingsterminalen ikke kan opnå kontakt med udstederens og/eller indløserens systemer i realtid. I stedet sker godkendelsen direkte i terminalen ved hjælp af kortets chip. Alternativt kan transaktionen gemmes i terminalen til senere behandling, som sker når forbindelsen bliver genoprettet. I praksis findes der to former for offline-betalinger, som vi vil beskrive nærmere nedenfor.
1. Offline autorisation/Lokal autorisation (Chip og PIN)
Ved lokal autorisation ligger der forbrugsgrænser direkte i kortets chip. Disse er fastsat af udstederbanken. Når kunden sætter kortet i terminalen og indtaster PIN-koden, foretages en lokal kontrol i chippen, som afgør, om transaktionen kan godkendes. Da godkendelsen sker uden online kontakt, kræver denne metode brug af det fysiske korts chip og den tilknyttede pin-kode.
I Danmark har størstedelen af befolkningen betalingskort, der kan anvendes med offline autorisation. Transaktionen gennemføres umiddelbart, men inden for de beløbsgrænser, som er programmeret ind i chippen. Når disse grænser er nået, vil kortet kræve en online-forbindelse, før nye betalinger kan godkendes.
2. Udskudt autorisation
Udskudt autorisation er det vi kender fra betalinger ombord på fly. Her registreres betalingen først i terminalen, men selve godkendelsen sker på et senere tidspunkt, når forbindelsen til indløseren igen er tilgængelig. Denne metode kan bruges både med fysiske kort (herunder kontaktløst) og digitale wallets som Apple Pay og Google Pay.
Modsat offline autorisation er der ikke samme forbrugsgrænser på kortet ved udskudt autorisation. Det betyder, at butikkens terminal kan registrere flere betalinger uden øvre grænse. Denne løsning øger risiko for betalingsmodtagere, da forretningen først får endelig godkendelse, når forbindelsen er tilbage. Dog kan forretningen selv fastsætte en øvre beløbsgrænse.
Hvordan kommer du i gang med offline betalinger?
Først og fremmest skal du række ud til din indløser og terminalleverandør for at afklare dine behov. Undersøg, hvilke muligheder du har for at modtage offline betalinger, og hvilke løsninger der skal sættes op for at komme i gang. Drøft samtidig de konkrete risici og omkostninger ved offline betalinger med din indløser samt hvordan de eventuelt kan begrænses, fx ved lokale beløbsgrænser på terminalen.
Dernæst skal du klargøre dine terminaler og sørge for, at terminalerne kan sættes i offline-tilstand og kan lagre transaktioner i flere dage. Det er essentielt at have kendskab til, hvor meget terminalen kan lagre. Det kan dertil være nødvendigt, at din terminalleverandør udvider terminalens kapacitet.
Endeligt skal du instruere personalet. Medarbejdere skal kende proceduren for at indstille terminalen til offline-tilstand, kunne vejlede kunder og vide, hvilke betalingsmuligheder, der er tilgængelige, når systemet kører offline.
Hvordan er risikofordelingen ved offline betalinger?
Både ved normale og offline transaktioner gælder der forskellige regler for, hvornår udstedende bank bærer ansvaret, og hvornår hæftelsen lander hos betalingsmodtageren. For at give et klart overblik har vi samlet de centrale regler for Dankort, Visa og Mastercard i oversigten nedenfor. Den viser, hvordan ansvaret fordeles ved både almindelige og offline transaktioner.
Læs mere om risikofordelingen via dette link til Dansk Erhverv